Pædagogisk læreplan
Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.
Den pædagogiske læreplan indeholder:
det fælles pædagogiske grundlag
beskrivelse af seks læreplanstemaer
pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring
Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.
På Emus hjemmeside kan du også læse mere om de nye styrkede læreplaner.
Vision for Stjernehuset
'Alle børn i Stjernehuset er inkluderet i fællesskaber, hvor de møder tryghed, forudsigelighed og lige muligheder for at lære, være, lykkes og gro. De befinder sig i læringsmiljøer, der udvikler livsduelige børn med en stærk indre struktur, så de bedre kan mestre de komplekse ydre påvirkninger livet byder på'
ALLE BØRN – ALLES ANSVAR
- Børnene møder hver dag engagerede voksne, der gør brug af NEST tilgangen i både planlægning og samspil. Voksne, der møder børnene med nærvær, et positivt sind og anerkendende tilgang. Voksne, der i alle dagens gøremål både praktisk, spontant, planlagt og i rutinesituationer, udarbejder læringsmiljøer, der møder det enkelte barns og fællesskabets lærings- og udviklingsbehov. Voksne der lytter til og inddrager børnenes stemme i planlægning og inviterer til aktiv deltagelse i egen dannelse.
- Vi anser forældrenes stemme som særdeles væsentlig ift. til at bygge bro mellem det der sker og bliver sagt hjemme og det der sker og bliver sagt i børnehaven. Det er med forældrene som nære samarbejdspartnere vi planlægger barnets næste udviklingstrin. Vi arbejder nært sammen om at nå målene.
- Børnene møder hver dag voksne der er velforberedte, reflekterende og evaluerende. Voksne der tager ansvar for at skabe inkluderende læringsmiljøer på tværs af huset – alle børn er alles ansvar – og hele dagen. Vi møder hver dag ind med ønsket om at bidrage til et positivt arbejdsmiljø, vi tager både hånd om hinanden og udfordrer hinandens professionelle praksis for at løfte kvaliteten i det pædagogiske arbejde - KERNEOPGAVEN